Nordea får norsk konkurrencetilsyns godkendelse af Danske Bank-handel

Nordeas køb af Danske Banks privatkundeforretning i Norge vil ikke i betydelig grad hæmme konkurrencen på det norske bankmarked, lyder vurderingen. 
Nordea får grønt lys til Danske Bank-opkøb. | Foto: Ints Kalnins/Reuters/Ritzau Scanpix
Nordea får grønt lys til Danske Bank-opkøb. | Foto: Ints Kalnins/Reuters/Ritzau Scanpix

Nordea får det norske konkurrencetilsyns godkendelse af sit planlagte opkøb af Danske Banks privatkundeforretning i Norge.

Det fremgår af en meddelelse fra tilsynet.

”Konkurrencetilsynet har nu vurderet opkøbet grundigt og er kommet frem til, at Nordeas køb af Danske Bank ikke i betydelig grad vil hæmme den effektive konkurrence på bankmarkedet,” udtaler Tina Søreide, der er konkurrencedirektør hos tilsynet. 

Danske Bank fortalte ved præsentationen af sin nye strategi i juni, at banken vil skille sig af med sin norske privatkundeforretning, men beholde sin øvrige forretning i Norge. Måneden efter blev Nordea annonceret som køber. 

Frygtede svækket konkurrence

I november i år gav det norske konkurrencetilsyn sig selv længere tid til at vurdere opkøbet. Det skyldtes, at myndigheden frygtede, at konkurrencen i Norge ville blive svækket af den store fusion. 

Men det er altså ikke tilfældet, vurderer myndigheden, der har gennemført en analyse af markedet. 

”I arbejdet med sagen har tilsynet hentet og analyseret detaljerede informationer fra parterne, konkurrenter og andre aktører i bankmarkedet,” skriver tilsynet i meddelelsen. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også