Minister: Danmark er klar hvis Rusland lukker for gassen

Energiopgøret med Rusland tager til. Nødplanerne er klar, hvis præsident Putin lukker for gassen, siger klima- og energiminister Dan Jørgensen.
Dan Jørgensen har gasplanerne klar. | Foto: Philip Davali
Dan Jørgensen har gasplanerne klar. | Foto: Philip Davali
af ritzau

Danmark er forberedt på, at Rusland måske lukker for gas til Danmark og andre europæiske lande, siger klima- og energiminister Dan Jørgensen (S).

Udmeldingen kommer i forbindelse med et møde for EU’s energiministre i Bruxelles mandag. Her skal ministrene diskutere den optrapning i energikrigen, der i sidste uge førte til, at Rusland lukkede for gassen til Polen og Bulgarien.

”Vi har i noget tid været tvunget til at skulle forberede, hvad der sker, hvis gassen bliver lukket. Enten som følge af at Putin lukker for tilførslen, eller hvis vi EU som del af sanktionerne lukker for at købe gas. Derfor er nødplanerne på plads,” siger Dan Jørgensen.

Mødet for energiministrene kommer, forud for at EU-Kommissionen i denne uge ventes at præsenterer et udspil til en sjette sanktionspakke.

Den næste sanktionspakke ventes at indeholde forslag om at udfase import af russisk olie ved udgangen af i år.

Dermed er der ikke lagt op til et omgående stop for køb af olie, der allerede nu kunne ramme Ruslands krig i Ukraine. Det har landet som Polen talt for.

Det er dog især energiafhængige lande som Tyskland, der kæmper for en langsommere udfasning. Tyskland ønsker en overgangsperiode, til man har alternativer klar.


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også