Nervøse banker gør det svært for danske virksomheder at få penge hjem fra Rusland

Erhvervsorganisationen Dansk Industri får i øjeblikket mange henvendelser fra virksomheder, der har penge til gode i Rusland og ikke kan få dem overført til Danmark.
Foto: Evgenia Novozhenina/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Evgenia Novozhenina/Reuters/Ritzau Scanpix
af ritzau

Danske virksomheder har penge til gode fra russiske firmaer, som de ikke kan få hjem, fordi bankerne har lukket for overførsler fra Rusland - også fra russiske banker, der ikke er underlagt sanktioner.

Det skriver Finans.

Dansk Industri (DI) oplyser til mediet, at erhvervsorganisationen i øjeblikket får mange henvendelser fra virksomheder, der ikke kan få deres penge hjem fra Rusland, fordi bankerne er nervøse for at komme i strid med sanktionerne.

Det danske rederi Lauritzen Bulkers har eksempelvis 1,7 millioner kroner til gode for en opgave, som det udførte for en kunde fra Rusland inden krigen.

Kunden vil ifølge virksomhedens administrerende direktør, Niels Josefsen, gerne betale regningen igennem en bank, der ikke er underlagt sanktioner, men virksomhedens danske bank vil ikke bekræfte, at den vil tage imod pengene.

Sanktionerne mod russiske banker omfatter en række banker, der er helt eller delvist statsejede. En del private banker er derfor ikke sanktioneret.

Finans Danmark, der er bankernes brancheorganisation, oplyser, at bankerne har en stor opgave med at sikre, at de ikke bryder sanktionerne.

”Sanktionerne rummer en lang række kriterier, som skal opfyldes, hvilket bankerne gør sig store anstrengelser for at leve op til. Det kan give tilfælde, hvor det kan være svært at gennemføre overførsler,” skriver Kjeld Gosvig-Jensen, der er juridisk direktør i Finans Danmark, i en mail til Finans.

Nordeas presseafdeling oplyser til Finans, at banken afviser alle transaktioner med Rusland. Det sker ud fra en risikobetragtning.

DI mener, at løsningen på problemet er, at Erhvervsstyrelsen giver de virksomheder, der har penge til gode i Rusland, et dokument, der bekræfter, at transaktionen er i orden.

Ifølge DI bruges den løsning allerede i Tyskland.

Erhvervsstyrelsens pressechef, Søren Møller Nielsen, skriver i en mail til Finans, at styrelsen ikke har hjemmel til at blande sig i konkrete forhold mellem virksomheder og deres bankforbindelser.


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også