Watch Medier

Mærsk opfordres til at sænke priserne over for danske kunder

Rederiet Mærsk bør give danske kunder rabat på containerfragt, mener erhvervsordførerne fra SF og Enhedslisten, som peger på et eksempel fra Frankrig.

Mærsk kunne vise samfundssind ved at sænke priserne, mener flere politikere. | Foto: PR / A.P. Møller - Mærsk

Containerrederiet Mærsk bør udvise samfundssind og sænke fragtpriserne for danske selskaber, mener flere røde partier. Det er sket i Frankrig, hvor det konkurrerende rederi CMA CGM har givet rabat til udvalgte selskaber for at hjælpe med at tøjle inflationen.

Det skriver erhvervsmediet Finans.

Mærsk anklages blandt andet af SF’s erhvervsordfører, Lisbeth Bech-Nielsen, for at have pelset danske selskaber og samtidig pustet til inflationen ved at hæve priserne under coronakrisen, hvor nedlukninger og flaskehalse har skabt pladsmangel på containerskibene.

”Danske virksomheder kommer i krise, fordi de skal betale fragtpriser, som er væsentligt højere end normalt, og danske forbrugere skal også betale mere for varerne,” siger erhvervsordføreren til Finans.

Også i Enhedslisten mener man, at Mærsk bør følge sin franske konkurrents eksempel. Desuden opfordrer erhvervsordfører Rune Lund til, at der bør laves en skat på overnormale overskud.

”Men jeg synes, at Mærsk, der tager høje fragtpriser, får historiske overskud og betaler bagateller i skat, skal gøre sin franske konkurrent efter. Jeg tror, at rigtig mange danskere vil påskønne samfundshensyn fra virksomhederne, når priserne presser,” siger han.

CMA CGM har ifølge Finans fra 1. august og et år frem sænket prisen med 500 euro per container for store detailselskaber, som importerer varer til Frankrig. Det svarer til en rabat på omkring 10 pct., oplyser rederiet.

Mærsk har ikke ønsket at kommentere opfordringen over for Finans.


Mere fra Watch Medier

Supermarkedspriser står til at blive varmt valgtema

SF’s forslag om en hasteundersøgelse af supermarkedskædernes prisstigninger bliver både kaldt en ”gratis omgang” og en ”god ide” af politiske aktører og interesseorganisationer. Én ting er der enighed om: Temaet bliver centralt i valgkampen.

FLSmidth opjusterer trods neddrosling i Rusland

Ingeniørkoncernen FLSmidth øger omsætning og overskud i andet kvartal og opjusterer forventningen til årets omsætning med en milliard. Divisionen, der sælger mineudstyr, trækker væksten.

Læs også

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs