Ny regering vil øge beskæftigelsen med 45.000

Flere skal gå fra deltid til fuldtid. Flere ikke-vestlige indvandrere skal i arbejde ifølge regeringsgrundlag.
Flere danske lønmodtagere skal arbejde på fuld tid. | Foto: Joachim Ladefoged
Flere danske lønmodtagere skal arbejde på fuld tid. | Foto: Joachim Ladefoged
af ritzau

Fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) siger, at den nye regering vil øge den strukturelle beskæftigelse med 45.000 mennesker. Det skal ske inden 2030.

Regeringen består af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne. Regeringsgrundlaget præsenteres onsdag.

”Vi vil styrke beskæftigelsen og samtidig hjælpe de danskere, der i dag befinder sig i periferien af arbejdsfællesskabet, ind på arbejdsmarkedet. Og sørge for en mærkbar opkvalificering af arbejdsstyrken,” står der i grundlaget.

Det skal ske ved, at flere går fra deltid til fuldtid. Flere ikke-vestlige indvandrere skal i job, der skal være flere faglærte, og ufaglærte skal opkvalificeres.

Samtidig skal der være færre langtidsledige.

Forventningen er, at regeringen vil tilvejebringe 11 milliarder kroner i 2030.

Det vil øge bruttonationalproduktet, bnp, med en procent svarende til 26 milliarder kroner i 2030.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også