Løkke bliver udenrigsminister i den nye regering

Den tidligere statsminister for Venstre Lars Løkke Rasmussen (M) bliver udenrigsminister i SVM-regeringen.
Foto: Mads Claus Rasmussen
Foto: Mads Claus Rasmussen

Moderaternes leder, eksstatsminister Lars Løkke Rasmussen, skal i den kommende tid repræsentere Danmark i udlandet. Han bliver nemlig udenrigsminister i SVM-regeringen. 

Han erstatter Jeppe Kofod (S) på posten. Kofod blev ikke valgt ind i Folketinget ved valget 1. november. 

”Jeg gik først og fremmest efter, at der kom en regering hen over midten. Og det er jeg rigtig glad for. Vi har lagt en kabale, der gør, at den her regering bliver stærkest muligt,” siger Løkke.

Løkke er tidligere statsminister over to omgange. Det var han for Venstre, som han forlod 2021. Derefter stiftede han Moderaterne, som kom ind i Folketinget i første forsøg ved valget 1. november. Partiet kom ind med 16 mandater som det tredjestørste parti. Af de 16 folketingsmedlemmer har 14 af dem ingen parlamentarisk erfaring.

Foruden Løkke har Jakob Engel-Schmidt (M) erfaring fra Folketinget. Også han med en fortid hos Venstre. Han bliver kulturminister i den nye regering.

Det nyvalgte folketingsmedlem Mette Kierkgaard (M) bliver ældreminister. I alt får Løkkes parti fem ministerposter ud af 23 i SVM-regeringen.

De to sidste er hentet udefra. Det tidligere folketingsmedlem for Liberal Alliance Christina Egelund skal være uddannelses- og forskningsminister, mens den tidligere direktør i brancheorganisationen Dansk Energi Lars Aagaard bliver ny klima-, energi- og forsyningsminister.

Som udenrigsminister vil Løkke også være en del i udlandet. Men det ser han ikke som et problem, i forhold til at han også skal lede sit parti.

”Det kan man sagtens. Så har man en masse tid til at læse bilag til k-udvalget,” siger Løkke.

Han henviser til regeringens koordinationsudvalg, som han bliver en del af. Her behandler man større initiativer og sager fra regeringen, eksempelvis udspil og lovforslag.

Lars Løkke stopper hos Gorrissen Federspiel

Her er det nye ministerhold

Jakob Ellemann bliver vicestatsminister og forsvarsminister

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også