Nationalbanken udsat for hackerangreb

Nationalbanken har været ramt af et hackerangreb mandag og tirsdag, men hjemmesiden er tirsdag eftermiddag igen i drift. Bankdata, der servicerer en lang række banker, er samtidig ramt af et nedbrud. (Opdateret)
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
af NIKOLAJ HARDING

Nationalbanken har været udsat for et hackerangreb mandag og tirsdag i denne uge, skriver DR

”Nogle brugere oplevede mandag og tirsdag morgen vanskeligheder ved at tilgå Nationalbankens hjemmeside,” oplyser Nationalbanken til mediet. 

Man oplyser samtidig, at der konkret var tale om et overbelastningsangreb, DDoS-angreb, som lagde hjemmesiden ned. 

Meldingen går dog på, at angrebet ikke har påvirket de centrale systemer eller den daglige drift i Nationalbanken, og ved 13-tiden tirsdag eftermiddag er hjemmesiden oppe at køre. 

Bankdata oplever problemer - afviser ikke angreb

Nyheden om angrebet kommer samme dag, som Bankdata, der er leverandør af it-systemer til otte banker herhjemme, oplever problemer, som betyder, at en række bankers hjemmesider, herunder Sydbank er nede. 

Til FinansWatch forklarede Bankdata tidligere på dagen, at man undersøger sagen, men at man ikke troede, at der lå onde hensigter bag. 

Et par timer senere vil Bankdata dog ikke længere udelukke noget. 

”Jeg får at vide at vi ikke kan afvise noget som helst, og vi kan ikke udelukke muligheden for, at det er et overbelastningsangreb,” siger Jens Refsgaard, senior communication consultant hos Bankdata, til FinansWatch. 

Bankdata oplyser til FinansWatch, at man endnu ikke kender tidshorisonten på, hvornår problemet er løst. 

(Opdateret klokken 13:28 efter Bankdata har oplyst til FinansWatch, at man ikke kan afvise, at der ligger et angreb bag problemerne.) 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også