Californien sagsøger Novo Nordisk og to konkurrenter

Sammen med to konkurrerenter er Novo Nordisk blevet sagsøgt af en amerikansk delstat for at have sat prisen på insulin for højt gennem ”ulovlig, uretfærdig og vildledende forretningspraksis”.
Foto: Novo Nordisk / PR
Foto: Novo Nordisk / PR
Af Marketwire

Novo Nordisk er sammen med konkurrerende medicinalproducenter blevet sagsøgt at delstaten Californien for at sætte prisen på insulin for højt.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Californiens statsanklager, Rob Bonta, sent torsdag.

I sagsanlægget beskyldes Novo Nordisk, amerikanske Eli Lilly og franske Sanofi for at ”øge omkostningerne ved det livreddende medicin gennem ulovlig, uretfærdig og vildledende forretningspraksis”, som er i strid med Californiens konkurrencelovgivning.

Ifølge delstaten Californien har en rapport fra 2021 vist, at prisen på den livsvigtige insulin er ti gange højere i USA end andre steder.

”Insulin er et nødvendigt lægemiddel, som millioner af amerikanere er afhængige af for deres helbred, ikke et luksusgode. Med dagens retssag kæmper vi mod lægemiddelvirksomheder og PBM’er, der uacceptabelt og kunstigt forhøjer omkostningerne ved livreddende medicin på bekostning af sårbare patienter,” siger statsanklager Rob Bonta i pressemeddelelsen.

Også medicinindkøbere, de såkaldte pharmacy benefit managers (PBM) er blevet sagsøgt i samme forbindelse. Det drejer sig om CVS Caremark, Express Scripts og OptumRx.

De tre insulinproducenter, og altså herunder også Novo Nordisk, tegner sig for 90 pct. af den globale produktion, mens de tre PBM’ere håndterer omkring 80 pct. af recepterne.

”Sagsanlægget hævder, at fordi konkurrencen er meget begrænset på begge markeder, er disse seks virksomheder i stand til at fortsætte med aggressivt at hæve listeprisen på insulin på bekostning af mange patienter,” hedder det.

Mere end tre mio. indbyggere i Californien er diagnosticeret med diabetes. Det er mere end ti pct. af alle voksne i delstaten.

Både Ritzau og Børsen har forsøgt at få en kommentar fra Novo Nordisk. Men selskabet ønsker ikke at kommentere sagen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også