Tryg-ejer taber strid om skat på kundebonus i Højesteret

Udbetalt bonus til forsikringskunder kan ikke sidestilles med aktieudbytte, men skal beskattes som personlig indkomst, viser en højesteretsdom, der går Tryghedsgruppen imod.
Tryghedsgruppen er storaktionær i Tryg. | Foto: Philip Davali
Tryghedsgruppen er storaktionær i Tryg. | Foto: Philip Davali
AF RITZAU

Når kunder i forsikringsselskaberne Tryg og Alka får udbetalt deres årlige bonus, må de fortsat indstille sig på, at den bliver beskattet som personlig indkomst.

Tryghedsgruppen, som ejer en betydelig del af de to selskaber, ville gerne have beskattet bonussen som aktieindkomst. Dermed ville forsikringskunderne nemlig opnå en lavere beskatning og få flere af pengene i egen lomme.

Men ni dommere iklædt karmoisinrøde kapper med højesteretspræsident Jens Peter Christensen i spidsen har onsdag skudt det ønske endegyldigt ned.

Reglerne i skattelovgivningen tillader nemlig ikke den model, fastslår Højesteret i en dom, som dermed stadfæster en landsretsdom fra marts 2022.

Bonusmodtagerne - altså forsikringskunderne - er alle i kraft af deres kundeforhold medlemmer af Tryghedsgruppen. Men - og det er ifølge Højesteret sagens kerne - de har hverken aktier eller andelsbeviser i Tryghedsgruppen.

Af den grund kan den udbetalte bonus ikke anses som udbytte, og derfor kan den heller ikke beskattes som sådan.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også