Medie: Politiet til stede ved energiselskab i Aarhus

Politiet har sent onsdag været til stede ved et energihandelsselskabs kontor i Aarhus, skriver Finans. Forinden var otte personer fra et unavngivet energihandelsselskab meldt anholdt.
Otte personer er anholdt sigtet for at have manipuleret med energimarkedet. | Foto: Thomas Borberg
Otte personer er anholdt sigtet for at have manipuleret med energimarkedet. | Foto: Thomas Borberg

Navnet på energihandelsselskabet er fjernet, efter der er nedlagt navneforbud i sagen.

En mand, der identificerede sig som ansat ved politiet, er onsdag gået op ad trapperne til energihandelsselskab i Aarhus. 

Det skriver erhvervsmediet Finans, der var til stede, da manden var på trappen.

Han har dermed befundet sig ved selskabet samme dag, som National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har oplyst, at otte personer er anholdt for markedsmanipulation og for at have skaffet sig ulovlige profitter på energimarkedet for et trecifret millionbeløb.

Hverken personen eller en HR-manager ønsker at udtale sig til Finans.

NSK har anholdt de otte personer i Aarhus og Nordsjælland.

”Vi har en stærk formodning om, at de ansatte har skaffet sig ulovlig profit ved markedsmanipulation for et trecifret millionbeløb, og har med dagens anholdelser bremset dem i deres formodede ulovlige foretagende,” udtaler Sasha Nielsen, som er vicepolitiinspektør hos NSK, i en pressemeddelelse, der blev udsendt onsdag eftermiddag. 

Der er både tale om personer i selskabets direktion og ansatte, oplyser NSK uden at fortælle, hvilket selskab der er tale om.

De anholdte ventes fremstillet i grundlovsforhør torsdag formiddag ved Retten i Aarhus, hvor anklagemyndigheden vil begære dørene lukket.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også

"Fra en virksomhedsbetragtning har det været en sund proces, men har også givet anledning til flere udtrædelser, end vi normalt ville se," lyder det fra Steen Rode, ledende partner hos Bech-Bruun. | Foto: Nikolai Linares

Fire partnere forlader Bech-Bruun

For abonnenter