Scandlines taber til skattemyndighederne i retssag om kundedata

Færgerederiet Scandlines blev truet med daglige bøder på 25.000 kr., hvis det ikke gav oplysninger om kunder.
Foto: Steen Wrem/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix
Foto: Steen Wrem/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix
Af Ritzau

Rederiet Scandlines har torsdag tabt en principiel retssag mod Skatteministeriet.

Scandlines mente, at Skattestyrelsen gik for vidt, da myndigheden tvang selskabet til at afgive oplysninger om en stor gruppe kunders køb i to grænsebutikker.

Men tre dommere i Københavns Byret afviser, at et påbud til selskabet om at røbe oplysninger om en række kunder i grænsebutikker var ugyldigt. Og kravet om at tilbagelevere kundeoplysningerne er også afvist.

Scandlines blev sat under stort pres. Hvis rederiet ikke rykkede ud med oplysningerne senest 5. januar 2021, vankede der daglige bøder på 25.000 kr., hed det i påbuddet.

I retten har rederiet hævdet, at påbuddet er ugyldigt. Både EU’s charter om grundlæggende rettigheder, momsloven og reglerne om databeskyttelse var blevet tilsidesat, har det lydt fra rederiets advokat.

”Alle har sympati for den samfundsopgave, Skattestyrelsen er sat i verden for at løse, men målet helliger ikke midlet,” sagde advokat Jakob Skaadstrup Andersen i et retsmøde i marts.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også