Bred medieaftale indfører kulturbidrag fra streamingtjenester

Nyt politisk medieforlig er indgået for perioden 2023-2026. Bag aftalen, der rummer en lang række mediestøtteordninger, står denne gang en en bred kreds af partier. (Opdateret)
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) har forhandlet et medieforlig på plads. | Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) har forhandlet et medieforlig på plads. | Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson

Regeringen er sammen med Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti blevet enige om en ny medieaftale. 

Den indebærer som ventet en øget støtte til lokale ugeaviser og sænket redaktionel produktionsstøtte til landsdækkende dagblade. 

Derudover indeholder medieaftalen bl.a. et kulturbidrag fra streamingselskaber på to pct. i kombination med en hybrid model for investeringsforpligtelse samt en ny støttepulje til magasiner, der laver publicistisk indhold.

”Jeg er stolt af, at det for første gang i knap et årti er lykkedes at indgå et bredt medieforlig. Partierne skal have stor ros for at tage ansvar og skabe tryghed for den danske mediebranche, der har lidt under, at de to seneste medieaftaler har været smalle og ikke er blevet implementeret,” udtaler kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) i en pressemeddelelse.

”Nu sikrer vi en omfordeling af mediestøtten, så danskerne får adgang til relevant indhold både lokalt og nationalt. Vi forpligter streamingtjenester til at bidrage til dansk indholdsproduktion, og vi tilgodeser de tjenester, der rent faktisk investerer i dansk indhold.”

Forliget vil desuden give danskerne adgang til DR’s arkiver, øge udbuddet af kvalitetsindhold til børn og unge via animation og lyd og styrke den demokratiske kontrol med sociale medier og tech-selskaber.

Omfordeler støtte til lokale medier

Ved præsentationen af aftalen glæder flere af partierne, der er med i aftalen, sig over, at det er lykkedes at sikre en bred aftale. 

Socialdemokratiets medieordfører, Mogens Jensen, er glad for, at det med kompromismodellen om kulturbidraget er lykkedes af cementere, at streamingtjenesterne kommer til at bidrage økonomisk. 

Derudover er han glad for, at aftalen styrker DR og implementerer den omlægning af mediestøtten til fordel for de lokale medier, som der længe har været bred politisk opbakning til. 

”Vi er utroligt glade for, at vi endelig kan få implementeret, at vi får lavet en omfordeling af midler fra de store landsdækkende medier til de lødlidende lokale medier,” siger Mogens Jensen. 

Jan E Jørgensen mener, at der i den nuværende aftale er blevet fjernet alle de ”tidsler,” der var i sidste års medieaftale. Det drejer bl.a. om, at kulturbidraget er blevet sænket, og at det er blevet sikret, at alle pengene går tilbage til film- og tv-miljøet. 

Derudover glæder han sig over, at kravet om, at medier, der modtager mediestøtte, skal leve op til overenskomstlignende forhold, er blevet skrevet ud, og at magasiner bliver ligestillet med andre medier.

En ny medieaftale er landet - få overblik her

Brancheorganisationer ser flere gode takter i ny medieaftale

Aftalepartier vil lægge spor ud til ”helt ny model for mediestøtte”

Medieforlig sender økonomisk håndsrækning til publicistiske magasiner

Kulturbidrag er del af ny medieaftale - men med flere justeringer

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også