EU: Google har misbrugt sin position på annoncemarkedet

EU-Kommissionen mener, at Google favoriserer sit eget annoncesystem. Bødekravet kan løbe op i milliarder af dollar.
EU-Kommissionens næstformand, Margrethe Vestager, fremlagde resultatet af undersøgelsen af Google. | Foto: Yves Herman
EU-Kommissionens næstformand, Margrethe Vestager, fremlagde resultatet af undersøgelsen af Google. | Foto: Yves Herman
af ritzau

EU-Kommissionen siger onsdag ifølge AFP, at Google har misbrugt sin dominerende position på online-annoncemarkedet og foreslår frasalg af annoncevirksomhed.

Hvis bødekrav kommer på tale til Google, der ejes af selskabet Alphabet, vil der blive tale om milliarder af dollar.

EU kan ifølge reglerne udstede bøder på op til 10 procent af en virksomheds årsomsætning. Googles salg af annoncer udgør 80 procent af Alphabets omsætning og beløber sig til omkring 225 milliarder dollar i 2022.

EU-Kommissionen har opstillet sine klagepunkter i en erklæring med indsigelser, to år efter at den indledte en undersøgelse af sagen.

”Kommissionen gør indsigelse mod, at Google favoriserer selskabets eget annoncesystem, AdX, ved annonceauktioner,” siger EU-Kommissionen.

Kommissionen tilføjer, at Google siden 2014 har misbrugt sin særlige position.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også