Fødevare-veteran bliver ny direktør i Findus Danmark

Findus får ny direktør i Danmark, og den svenskejede fødevareproducent skifter samtidig ud i bestyrelsen.
Foto: Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg

Findus Danmark, der sælger og markedsfører frosne levnedsmidler herunder kød- og færdigretter til foodservice-segmentet, har i starten af maj fået ny direktør i form af Kasper Grønnegaard.

Det viser oplysninger fra CVR-registret.

Kasper Grønnegaard har siden juni sidste år været general manager i britiske Nomad Foods, der ejer findus-brandet. Derudover har han en fortid i kaffebranchen, først syv år ved JDE og i dag som bestyrelsesmedlen i Kaffekapslen. Han har også haft stillinger i Arla Foods, Unilever og Carlsberg.

Kasper Grønnegaard overtager stillingen fra Emma Pålssonn, som i 2020 blev udpeget som direktør i Findus Danmark. Foruden rollen som dansk direktør har hun i samme periode været direktør for Findus Sverige, og den rolle ser hun ud til at beholde.

Skiftet i toppen er ikke den eneste forandring for Findus Danmark i denne måned. I bestyrelsen er to medlemmer - David Langel og bestyrelsesformand Wayne Brian Hudson - fratrådt. I stedet har Suzanne Anette Lindström overtaget formandsposten, mens Henrik Krieger von Lowzow og Kasper Grønnegaard er trådt ind i bestyrelsen.

Findus Danmark løb i det sidste offentliggjorte regnskab for 2020 ind i regnskabsmæssige forviklinger, da virksomheden landede et underskud på ca. 5,4 mio. kr. efter nogle år med plus på bundlinjen. Det skyldes bl.a. et hårdt coronaår som medførte nedlukninger af Danmark samt dertilhørende restriktioner på hoteller, caféer og sommerarrangementer.


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også