Watch Medier

Modebrand får Nykredits finansdirektør som formand

Skall Studio, der sælger modetøj til kvinder og børn, har hentet Nykredits finansdirektør, Maiken Moltke Olesen, ind som ny bestyrelsesformand.

Skall Studio er stiftet i 2014 af søstrene Marie og Jule Skall Fruensgaard. Billedet er ikke fra Skall Studios butik. | Foto: Arkivfoto: Tobias Nicolai/JPA

Søstrene Marie og Julie Skall Fruensgaard har styrket bestyrelsen i deres virksomhed Skall Studio med en ny formand.

Den nye kvinde på posten bliver Maiken Moltke Olesen, der er finansdirektør for Nykredit og har over 15 års erfaring fra Danske Bank i flere ledende roller.

Hun afløser Julie Skall Fruensgaard, der har været bestyrelsesformand i de seneste tre måneder. Sammen med sin søster ejer de hver 37 pct. af virksomheden, som de frasolgte 26 pct. af til kapitalfonden North-East Venture i 2020. Kapitalfonden ejes af Pandora-stifterne Per Enevoldsen og Winnie Liljeborg.

Siden opkøbet er der flere gange skiftet rundt i bestyrelsen. I øjeblikket sidder de to søstre sammen med den nye bestyrelsesformand og Jesper Gravlund Nielsen i bestyrelsen.

Ud over den nye post som bestyrelsesformand sidder Maiken Moltke Olesen også i bestyrelsen i to ejendomsselskaber.

Skall Studio blev stiftet i 2014 og havde i årene før opkøbet problemer med at skabe overskud på bundlinjen. Det er til gengæld lykkedes de to seneste år, hvor selskabet for alvor er ved at få gang i forretningen. I 2021 havde selskabet en bruttofortjeneste på 10,7 mio. kr. og et overskud på 3,2 mio. kr.

Egenkapitalen lød i seneste regnskab på 8,9 mio. kr.

Skall Studio sælger via egen webshop og i sin flagskibsbutik i København.

Mere fra Watch Medier

Det nye Nordea Pension skal fylde mere i landskabet end Topdanmark Liv

Med Nordeas kræfter inden for distribution skal det tidligere Topdanmark Liv - nu Nordea Pension - blive en større spiller på pensionsmarkedet, siger privatdirektør Mads Skovlund fra Nordea efter overtagelsen. Nordeas privatkunder kan give selskabet mange nye kunder, vurderer aktuar.

MT Højgaard skal bygge for Novo Nordisk i Bagsværd

Byggekoncernen MT Højgaard får del i en milliardaftale med Novo Nordisk, der har planer om at udvide produktionsfaciliteterne i Bagsværd for milliarder. Højgaards del af byggesummen løber op i ca. 600 mio. kr.

Læs også

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs