Watch Medier

Preben Damgaard stopper i flere bestyrelser

It-investoren Preben Damgaard har valgt at trække sig fra bestyrelserne i flere selskaber. Herunder et selskab, der er noteret på vækstbørsen First North.

Preben Damgaard har sagt farvel til en stribe bestyrelsesposter. | Foto: Esben Zøllner Olesen

Preben Damgaard udtræder af bestyrelserne i både First North-noterede Orderyoyo og Brødrene A. & O. Johansen, skriver Børsen.

Begge steder fremgår det, at det er personlige årsager, som ligger til grund for beslutningen.

I restaurantplatformen Orderyoyo sad Preben Damgaard som formand. Han overlader posten til Ulla Brokenhuus-Schack, ledende partner i Seed Capital, der er Orderyoyos største aktionær.

Her vil hun sidde, indtil en erstatning for Preben Damgaard er fundet, fremgår det af en børsmeddelelse.

Afskeden med posten i A. & O. Johansen, der er en børsnoteret engrosvirksomhed, betyder, at bestyrelsen for første gang siden 2007 vil være uden Preben Damgaards deltagelse. Den vil i stedet blive suppleret med et nyt medlem i forbindelse med den ordinære generalforsamling, A. & O. Johansen afholder i marts.

Ifølge FødevareWatch er Preben Damgaard mandag også gået af som bestyrelsesformand i madspildsappen Too Good To Go. Hidtidig næstformand, Jannik Kruse Petersen, overtager formandsposten.

Preben Damgaard har ifølge mediet været bestyrelsesformand i selskabet Too Good To Go Holding siden 2017, hvor han sammen med flere investorer skød penge i app-selskabet.

I foråret stoppede Preben Damgaard også i bestyrelserne i Saxo Bank og Proactive.


Mere fra Watch Medier

Topchef tør ikke garantere stop for fyringer

Postnord i Danmark har annonceret et farvel til flere hundrede ansatte på grund af lavere aktivitet og stigende omkostninger. Topchef tvivler på behov for nye sparerunder senere i år og afviser, at selskabet generelt er på skrump.

Læs også

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs