Mærsk-topchef har endnu ingen planer for fremtiden: "Det er tid til en pause"

Søren Skou har lovet sin kone at trække stikket i en periode, inden han beslutter sig for, hvad der skal ske, efter at han er stoppet som topchef for A.P. Møller-Mærsk fra årsskiftet.

A.P. Møller-Mærsks topchef, Søren Skou, stopper fra årsskiftet, og det er nu tid til at trække vejret for en stund.

Det fortæller den afgående direktør i et interview med TV 2 News.

”Jeg har lavet den aftale med mig selv og min hustru om, at de næste tre måneder, der tager jeg ikke nogen beslutninger om, hvad jeg skal nu,” siger han til mediet.

”Det er tid til en pause,” konstaterer han videre.

Her afslører han samtidig, at han formentlig ikke skal være direktør igen, men at andre roller i erhvervslivet kan komme i spil.

Søren Skou blev udnævnt som øverste chef for den danske transportkoncern tilbage i 2016, og inden da var han i en årrække direktør for den rendyrkede rederiforretning.

”Jeg gik ind ad døren her for 39 år siden, da jeg var 18 år gammel,” siger han.

I sin tid som topchef har desuden han stået i spidsen for 25 kvartalsregnskaber. Frem for alt har han været frontfigur for selskabets strategi om at frasælge olieforretningen og i stedet satse på at blive et transportselskab, hvor logisikforretningen er blevet udbygget. Og det er også på den front, at der stadig er mere arbejde at gøre, fortæller den afgående direktør, der afløses af Vincent Clerc, som aktuelt står i spidsen for søforretningen.

”Der er stadig meget at gøre, både inden for det digitale og med at vokse logistisk. Det er jeg sikker på, at Vincent Clerc og hele teamet er de rigtige til og bedre til end mig, som også er en af grundene til, at vi laver det skifte i dag,” siger Søren Skou til TV 2.

Søren Skou stopper som topchef for Mærsk

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også