Horestas politiske direktør skifter til partisekretariat

Politisk direktør Kristian Nørgaard stopper i brancheorganisationen for hoteller og restauranter, Horesta, for i stedet at blive chef for Venstres sekretariat på Christiansborg.
Kristian Nørgaard bliver sekretariatschef for Venstre | Foto: PR / Horesta
Kristian Nørgaard bliver sekretariatschef for Venstre | Foto: PR / Horesta

Horestas politiske direktør stopper.

Det skriver brancheorganisationen for hoteller og restauranter i en pressemeddelelse.

Den 27-årige Kristian Nørgaard skal i stedet ind på Christiansborg og være sekretariatschef for Venstre.

”At være ansat i Horesta er for de fleste af os mere end bare et job. Vi brænder for at gøre en forskel for denne branche. Men da Venstre kontaktede mig før jul og gav mig dette tilbud, var det svært at sige nej. Det er en udfordring, som jeg glæder mig utroligt meget til at prøve kræfter med”, siger Kristian Nørgaard, der for et år siden var på Berlingskes liste over de 100 mest talentfulde unge ledere i Danmark.

Kristian Nørgaard begyndte sin tid i Horesta i 2017 som studentermedhjælper og har været politisk direktør i godt et års tid, skriver Horesta i pressemeddelelsen.

Adm. direktør i Horesta Pia Voss ønsker ham i pressemeddelelsen det bedste fremover.

”Vi er kede af at skulle sige farvel til Kristian, som har leveret en utroligt flot indsats i de næsten seks år, han har været i Horesta. Omvendt er vi meget glade på Kristians vegne over, at han har fået denne mulighed, og vi forstår til fulde, at han har sagt ja tak til tilbuddet. Kristians politiske talent og hans lederevner er unikke hans unge alder taget i betragtning, og vi ønsker ham det bedste”, siger Pia Voss i pressemeddelelsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også