Tidligere TV 2-profil bliver særlig rådgiver for forskningsministeren

Tidligere politisk redaktør på TV 2 Anders Langballe bliver igen en del af dansk politik. Denne gang som særlig rådgiver for uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M).
Anders Langballe skal nu "opleve systemet indefra". | Foto: Jens Dresling
Anders Langballe skal nu "opleve systemet indefra". | Foto: Jens Dresling
af ritzau

I en årrække var han oftest først med de nye ministernavne og de seneste breaking-nyheder i dansk politik. Nu bliver TV 2’s tidligere politiske redaktør Anders Langballe igen involveret i dansk politik i en ny rolle.

Han er nemlig blevet ansat som særlig rådgiver for uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M), oplyser Uddannelses- og Forskningsministeriet i en pressemeddelelse.

Anders Langballe var tidligere politisk redaktør på TV 2, indtil han i november 2018 fik en blodprop i hjernen og blev sygemeldt.

Efterfølgende har han blandt andet arbejdet som kommunikationschef i Danske Handicaporganisationer og Dansk Ejendomsmæglerforening. Sidste år var han vært på radioprogrammet ”Valg i Danmark” på radiostationen 24syv.

”Jeg har efterhånden prøvet en del på Slotsholmen. Men jeg har til gode at opleve systemet arbejde indefra.”

”Det glæder jeg mig til at prøve. I går begyndte jeg som særlig rådgiver for uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund,” skriver Anders Langballe onsdag morgen på Twitter.

Anders Langballe lagde sit arbejdsliv om efter sin sygemelding i efteråret 2018 som følge af det arbejdspres, han mærkede som politisk redaktør på TV 2. Det skrev han blandt andet om i bogen ”Forfra”. Den udkom i foråret 2021.

Efter intens genoptræning, hvor han måtte lære at tale og skrive igen, kunne Anders Langballe vende tilbage til arbejdsmarkedet. Han har tidligere også udtalt heftig kritik af kulturen på TV 2, mens han var ansat. Her oplevede Anders Langballe eksempelvis tilfælde af fysisk vold på TV 2, har han udtalt.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også