Netcompany hyrer kendt medieprofil som kommunikationschef

Le Gammeltoft er trådt til som interim kommunikationschef hos Netcompany samtidig med en tidligere brand manager fra Politiken. Sammen skal de arbejde på strategi samt lancere et kreativt bureau internt hos it-selskabet.
Foto: Valdemar Ren
Foto: Valdemar Ren

Softwarehuset Netcompany har hyret medieprofilen Le Gammeltoft samt Mads Elsøe, der er tidligere brand manager fra Politiken. De to skal udvikle kommunikationstrategi og bygge et inhouse kreativt bureau.

Det skriver Mads Elsøe på Linkedin.

Mens Le Gammeltoft på Linkedin angiver, at hun i januar er tiltrådt som Interim Chief Communication Officer i Netcompany, er Mads Elsøe trådt til som Head of Creative hos selskabet.

Le Gammeltoft er især kendt fra sin fortid som stifter af podcastselskabet Heartbeats og fra DR.

Det er uvist, hvad Netcompany-bureauet skal, ud over at ”få fortalt nogle af de vilde og inspirerende historier omkring Netcompanys purposedrevede og toneangivende arbejde på tværs af Europa.” som Mads Elsøe skriver på Linkedin.

For nylig fik selskabet også en ny pressechef i skikkelse af David Tarp, der blandt andet har været særlig rådgiver for Ane Halsboe-Jørgensen, journalist på Berlingske og arbejdet for den danske tech-ambassadør i Silicon Valley. 

Han afløste Karen Clement, der nu er særlig rådgiver for Lars Løkke Rasmussen (M).

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også