Milestone Systems henter ny teknologichef fra TV 2

Den nye teknologichef i softwareselskabet Milestone Systems forudser, at kunstig intelligens vil revolutionere videoteknologi. Produkterne skal have et større kundefokus.
Ny CTO i Milestone Systems. | Foto: PR
Ny CTO i Milestone Systems. | Foto: PR

Det danske softwareselskab Milestone Systems, der er specialiseret i videoteknologi, har fundet afløseren til posten som CTO. 

Valget er faldet på Rahyl Yadav, der senest har siddet i en stilling som digital udviklingschef hos TV 2 Danmark. 

Det fremgår af en pressemeddelelse fra selskabet.

”Jeg er overbevist om, at kunstig intelligens vil accelerere den fjerde industrielle revolution. De seneste års fremskridt på området vil slå yderligere igennem inden for videoteknologi, og for en virksomhed som Milestone vil kunstig intelligens gøre vores video management softwareløsninger mere endnu innovative, intelligente og effektive – både i og uden for sikkerhedsindustrien,” lyder det fra danske Rahul Yadav. 

Hos TV 2 stod Rahul Yadav blandt andet bag udviklingen af streamingtjenesten TV 2 Play, og han overtager posten efter Bjarne Skou Eilertsen, der forlod selskabet sidste sommer efter et årti i rollen som CTO.

”Et godt design og en god brugeroplevelse er ikke længere nice-to-have, men et must-have. Jeg kan i høj grad bruge erfaringen fra mine tidligere job til at sætte en retning for Milestones teknologiteam,” fremgår det af meddelelsen.

Milestones Systems har en halv million downloads med sit open platform-produkt XProtect, der er bliver brugt lige fra hospitaler over til lufthavne til turistattraktioner.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også