Watch Medier

Jacob Aarup er ny topchef for Carlsberg – stopper hos ISS

Carlsberg har hyret Jacob Aarup-Andersen som ny topchef. Dermed stopper han som adm. direktør for servicekonceren ISS. 

Jacob Aarup Andersen rykker fra ISS til Carlsberg. | Foto: Gregers Tycho

Carlsberg har hyret Jacob Aarup-Andersen som afløser for topchef Cees t’ Hart, der har bebudet sin afgang efter otte år i bryggeriet. Dermed stopper Jacob Aarup-Andersen i ISS, hvor han har været adm. direktør siden 2020.

Det oplyser ISS torsdag eftermiddag.

Dermed har ISS indledt jagten på en ny topchef til at efterfølge Jacob Aarup-Andersen, der dog bliver siddende, indtil der er fundet en afløser.

”Jeg forlader selskabet tidligere, end jeg havde forventet. Tilbuddet om at blive administrerende direktør hos Carlsberg var dog en karrieremulighed, jeg ikke kunne sige nej til,” siger Jacob Aarup-Andersen i meddelelsen.

Jacob Aarup-Andersen blev før tiden i ISS kørt i stilling til at overtage den øverste direktørpost i Danske Bank, men blev underkendt i Finanstilsynet, der ikke mente, hans erfaring i at arbejde med kreditter var tilstrækkelig til en såkaldt fit-and-proper-godkendelse. Han forlod efterfølgende banken til fordel for topchef-jobbet i ISS.

Mere fra Watch Medier

Læs også

Relaterede