Danske Bank udpeger nyt direktionsmedlem

Chefen for intern revision Dorthe Tolborg er ny chef for compliance og medlem af koncerndirektionen i Danske Bank
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Danske Bank har forfremmet Dorthe Tolborg til nyt medlem til direktionen og gjort hende til chef for compliance.

”Jeg er meget glad for at byde Dorthe velkommen til koncerndirektionen. Fra vores år sammen i Danske Bank kender jeg allerede Dorthe som en yderst dygtig, kompetent og effektiv leder, der også er meget værdsat af sine kolleger,” udtaler adm. direktør i Danske Bank Carsten Egeriis i en pressemeddelelse. 

Dorthe Tolborg blev ansat i Danske Bank i 2014 og har været chef for intern revision siden 2015. Tidligere har hun haft lignende stillinger i store forsikringsselskaber og har arbejdet som statsautoriseret revisor.

Hun afløser Satnam Lehal, der tidligere i år fortalte, at han vil forlade Danske Bank i begyndelsen af 2024.

Dorthe Tolborg begynder i sin nye rolle den 1. juni 2023 og træder samtidig ind i direktionen. Det betyder, at direktionen udvides til ni medlemmer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også