Selskab bag Tilbudsugen.dk ansætter AI-profil fra DTU

Effectmanager, der for nylig opkøbte Tilbudsugen.dk og 1st-retail, vil accelerere sin vækst med brug af kunstig intelligens. 
Foto: tilbudsugen/pr
Foto: tilbudsugen/pr

Softwareselskabet Effectmanager, der er specialiseret i databaseret viden om indkøbsadfærd, investerer i at integrere kunstig intelligens med ansættelsen af Nazer Hdaifeh i en ny stilling som data scientist.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Effectmanager.

Nazer Hdaifeh kommer fra en stilling ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og skal stå i spidsen for Effectmanagers udnyttelse af AI. Effectmanager købte for nylig Tilbudsugen.dk og 1st-retail, og ansættelsen er næste led i en nordisk vækststrategi, skriver selskabet.

”Med ansættelsen af Nazer Hdaifeh markeres et afgørende skridt i vores fortsatte vækst og udvikling. Vi er begejstrede for at berige vores organisation med ansættelsen af Nazer, da det vil bidrage til at kvalificere vores data og skabe værdifulde indsigter til vores kunder,” udtaler adm. direktør Jesper Drachmann i meddelelsen.

1st-Retail står blandt andet bag Tilbudsdata, der kortlægger alle fysiske og digitale tilbudsaviser i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Tilbudsaviserne er tilgængelige på Tilbudsugen.dk, og dataredskabet gør det samtidig muligt for detailkæder at følge og analysere egne og konkurrenters kampagnetilbud.

Effectmanager blev grundlagt i 2010 og ejes af Jesper Drachmann, Ove Lindbjerg Pedersen og Paul Christen Bredal. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også