Vestas' chef for investor relations bliver finansdirektør for Vestas Americas

Ny chef for investor relations er fundet internt i Vestas, efter at den hidtidige chef, Mathias Dalsten, er udnævnt til finansdirektør for mølleproducentens amerikanske forretning.
Nacelle til havvindmølle. | Foto: vestas
Nacelle til havvindmølle. | Foto: vestas
AF MARKETWIRE

Efter seks år i afdelingen for investor relations hos Vestas venter der nye udfordringer hos vindmølleproducenten for Mathias Dalsten.

Fremover gælder det nemlig stillingen som finansdirektør, CFO, for Vestas Americas. Det indebærer en flytning til Portland i staten Oregon, USA, hvor Vestas har sit nordamerikanske hovedkontor.

”Jeg glæder mig rigtigt meget til at komme i gang og er sikker på, at det kommer til at blive sjovt og lærerigt,” skriver Mathias Dalsten på Linkedin.

Som afløser på posten som chef for investor relations har Vestas forfremmet Daniel Patterson, som blev ansat i IR-afdelingen i starten af 2023 efter en lang karriere som aktieanalytiker og porteføljeforvalter.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også