Tidligere GN-topchef træder ind som adm. direktør for Nilfisk

René Svendsen-Tune, der i mange år havde topchefstillinger hos GN Store Nord, tager over hos Nilfisk, efter at adm. direktør Torsten Türling har sagt sin stilling op.
Efter en lang karriere hos GN Group og GN Audio er René Svendsen-Tune ansat som midlertidig topchef hos Nilfisk. | Foto: Pr
Efter en lang karriere hos GN Group og GN Audio er René Svendsen-Tune ansat som midlertidig topchef hos Nilfisk. | Foto: Pr
Af Ritzau

Industrivirksomheden Nilfisk har stået i et lidt af et vakuum, siden adm. direktør Torsten Türling i begyndelsen af juni meddelte, at han af familiære årsager ville vende hjem til Tyskland.

Oprindeligt ville Türling blive på posten indtil 1. marts næste år, men nu har selskabets bestyrelse valgt en anden løsning. Den består i, at René Svendsen-Tune omgående tager over som adm. direktør hos den danske producent af rengøringsmaskiner.

René Svendsen-Tune er tidligere adm. direktør hos GN Group og GN Audio og har siden 2017 siddet i bestyrelsen hos Nilfisk, hvor han indtil i går var næstformand.

Der er dog tale om en midlertidig ordning, indtil man har fundet Torsten Türlings efterfølger. Indtil da træder Bengt Anders Lennart Thorsson ind som næstformand i bestyrelsen. René Svendsen-Tune vil fortsat sidde i bestyrelsen.

Nilfisk, der er børsnoteret, fremlagde torsdag aften regnskab for andet kvartal. Det viste et overskud for perioden på 17,3 millioner euro, svarende til knap 129 millioner kroner.

Mens salget af rengøringsmaskiner i Europa er faldende, er der omvendt pæn fremgang i Nord- og Sydamerika og i Stillehavsregionen, hvor genåbningen efter corona kan ses i tallene.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også