Axa Forsikring har fundet ny direktør

Et velkendt ansigt i den franske forsikringsvirksomhed Axa overtager dansk direktørpost.
Helle Gadebusch bliver ny adm. direktør i Axa Forsikring. | Foto: Stephane Mahe/Reuters/Ritzau Scanpix
Helle Gadebusch bliver ny adm. direktør i Axa Forsikring. | Foto: Stephane Mahe/Reuters/Ritzau Scanpix

Helle Gadebusch bliver adm. direktør for Axa Forsikring Formidler og for Axa Forsikrings danske filial. 

Det oplyser hun selv via. Linkedin

Helle Gadebusch overtager posten efter Peter Højbjerg, som afgik ved døden tilbage i april efter kort tids sygedom. 

”Peter er stadig savnet, men vi får ham ikke tilbage, og i tiden siden hans død har vores bestyrelse arbejdet på at sikre den fremtidige drift og udvikling i AXA Forsikring i Danmark,” skriver Helle Gadebusch på Linkedin. 

I samme opslag skriver Helle Gadebusch også, at hun vil gøre sit absolut bedste for at fortsætte den gode udvikling og understøtte den stærke kultur i Axa Forsikring. 

Helle Gadebusch har arbejdet hos Axa Forsikring i over otte år. Før hun tiltrådte stillingen som adm. direktør har hun været leder af selskabets policeafdeling. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også