FLSmidth udnævner ny chef for cementdivisionen

Den ene af FLSmidths to store divisioner, divisionen for cementudstyr, har fået ny chef, efter at den hidtidige chef forlod det danske selskab i august.
Foto: Flsmidth/pr
Foto: Flsmidth/pr
af marketwire

FLSmidth har udnævnt Christopher Ashworth til ny direktør for cementforretningen, oplyste selskabet i en børsmeddelelse mandag.

Af samme meddelelse fremgik det, at skiftet kommer i kølvandet af den tidligere direktør Asger Lauritsens afgang i august i år.

I den mellemliggende periode har koncernens finansdirektør, Roland M. Andersen, også fungeret som midlertidig direktør for cementdivisionen.

Christopher Ashworth har ifølge FLSmidth et væld af erfaringer fra globale industrivirksomheder. Han har senest været hos Eurotherm i Schneider-Electric-koncernen. Her har han i de seneste ni år fungeret som vicedirektør og driftsdirektør.

”Som en præstationsdrevet leder med stor erfaring inden for operationel effektivitet, kundetilfredshed og porteføljetransformation har han en dokumenteret track record i at eksekvere transformative strategier for store industrivirksomheder,” skriver FLSmidth om Christopher Ashworth .

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også