International koncern gør dansker til topchef for life science-division

Peter Sølberg, der har haft chefstillinger hos først Novo Nordisk og siden Demant, er blevet adm. direktør for life science-delen af den britiske koncern Diploma PLC. 
Under et eksportfremstød i 2019 ses Peter Soelberg (nummer tre fra venstre) her sammen med daværende sundhedsminister Magnus Heunicke, Kronprinsesse Mary, Demant-topchefen, Søren Nielsen, samt Demants landechef i Frankrig dengang, Jens Kofoed. | Foto: Demant / Pr
Under et eksportfremstød i 2019 ses Peter Soelberg (nummer tre fra venstre) her sammen med daværende sundhedsminister Magnus Heunicke, Kronprinsesse Mary, Demant-topchefen, Søren Nielsen, samt Demants landechef i Frankrig dengang, Jens Kofoed. | Foto: Demant / Pr

Danske Peter Sølberg, der i en årrække bestred forskellige chefstillinger hos Novo Nordisk og hørekoncernen Demant, er tiltrådt som adm. direktør for life science-afdelingen i Diploma PLC, der er børsnoteret i London.

Det skriver han selv i et opslag på Linkedin.

Life science-afdelingen i Diploma PLC omsætter for ca. 1,6 mia. kr. og leverer produkter og tjenester inden for medico, diagnostik og biofarmaceutika. Kunderne er typisk hospitaler, kliniske laboratorier og forskningsfaciliteter. Selskabet opererer i Nordamerika, Storbritannien, Europa og Australasien.

”Vores teams brænder for at gøre en forskel for de patienter, vi hjælper med at behandle. Med udgangspunkt i denne platform er vi på en spændende vækst- og skaleringsrejse, der forbinder førende producenter i medtech-sektoren med de relevante interessenter i sundhedssystemerne gennem vores værdiskabende tilbud om markedsadgang, klinisk salg og applikationssupport samt teknisk service og support,” skriver Peter Sølberg.

Peter Sølberg har en fortid i Novo Nordisk, hvor han i 14 år arbejdede sig op i koncernen for at slutte som chef for internationale operationer med fokus på det nære Østen, Rusland og tidligere Sovjetrepublikker.

Efter Novo Nordisk rykkede Peter Sølberg i januar 2018 til høreapparatproducenten Demant, hvor han i næsten fire år var international salgschef med ca. 1500 ansatte under sig.

I januar 2022 skiftede Peter Sølberg så til Diploma PLC, hvor han indtil oktober var senior vice president for life science-afdelingen i Europa og Storbritannien.

Nu tager han så skridtet endnu et niveau op og bliver øverste chef for den samlede life science-afdeling.

”Jeg er glad og beæret over at have fået muligheden,” skriver Peter Sølberg.

Diploma PLC købte i 2021 det danske medicoselskab Simonsen & Weel for et ikke oplyst beløb. Med handlen blev Simonsen & Weel en del af life science-området i Diploma PLC. 

Koncernen består i dag af flere end 40 selskaber.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter