Inflationen tager det største hop i 39 år

I juni er inflationen steget 8,2 procent i forhold til for et år siden. Det er største stigning siden 1983.
Det fortsætter med at være dyrere at være forbruger i Danmark. | Foto: Jens Dresling
Det fortsætter med at være dyrere at være forbruger i Danmark. | Foto: Jens Dresling
af ritzau

I juni har forbrugerpriserne ligget 8,2 procent højere end i juni sidste år. Det er den største stigning hen over et år siden februar 1983. Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.

De seneste måneder er inflationen steget løbende, og nu stiger inflationen tæt på det samme som i februar 1983, hvor priserne steg 8,7 procent.

Det er særligt prisstigninger på fødevarer, el, brændstof og gas, der er med til at give den høje inflation, som opleves i Danmark i øjeblikket.

Prisstigningerne betyder, at en helt almindelig børnefamilie skal have op imod 35.000 kroner ekstra op af lommen for at købe det samme som sidste år. Det viser en beregning fra Arbejdernes Landsbank.

”Det gør hamrende ondt i mange danskeres privatøkonomi, når prisstigningerne i den grad trækker veksler på budgetterne. Det kommer til at påvirke mange danskeres forbrug,” siger Brian Friis Helmer, privatøkonom i Arbejdernes Landsbank, i en skriftlig kommentar.

Der er flere årsager til, at priserne er steget de seneste måneder. Blandt andet har coronapandemien og dens mange nedlukninger givet store forstyrrelser i verdensøkonomien, og senest har Ruslands invasion af Ukraine skubbet yderligere til priserne på eksempelvis energi og fødevarer.

Privatøkonomen fra Arbejdernes Landsbank har en forventning om, at priserne kommer til at skulle stige yderligere, før det vender.

”Vi forventer, at det vil begynde at dampe af henimod slutningen på året. Det er ikke sådan, at vi forventer prisfald, men vi forventer, at prisstigningerne vil stige i en mindre takt, end de gør i øjeblikket,” siger Brian Friis Helmer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også