Danske investeringsfonde slår gammel afkastrekord

Danske investeringsfonde rettet mod privatinvestorer realiserede i juli det højeste gennemsnitlige månedsafkast i 13 år, viser nye tal fra Finans Danmark.
Efter et halvt år med negative afkast vendte udviklingen i juli for danske investeringsfonde rettet mod privatinvestorer. | Foto: Spar Nord/PR
Efter et halvt år med negative afkast vendte udviklingen i juli for danske investeringsfonde rettet mod privatinvestorer. | Foto: Spar Nord/PR

Ikke siden april 2009 har danske investeringsfonde rettet mod private investorer realiseret et højere gennemsnitligt afkast i en enkelt måned end i juli i år.

Således viser nye tal fra organisationen Finans Danmark, at investeringsfondene rettet mod private skabte et gennemsnitligt afkast på 6,5 pct. på tværs af alle typer fonde i juli.

Det sker efter et første halvår med faldende aktie- og obligationskurser og negative afkast. Dermed bliver rekorden fra april 2009 slået, skriver Finans Danmark.

”I årets første syv måneder har vi set en meget stærk sammenhæng imellem afkastet på aktier og obligationer, og det har været med til at forstærke den samlede afkastudvikling både i nedad- og opadgående retning,” udtaler Kåre Valgreen, investeringschef i Finans Danmark, i en meddelelse, der fortsætter:

”Det har undtagelsesvis ikke givet meget beskyttelse at sprede investeringerne over flere typer af aktiver, da alt er gået op eller ned mere eller mindre synkront. Det er et brud med den historiske erfaring, men der er ingen grund til at tro, at det vil blive et gældende vilkår fremover. Risikospredning på tværs af aktivklasser er fortsat god latin.”

Danske investeringsfonde med fokus på nordiske, danske og nordamerikanske aktier leverede det højeste afkast på mellem 11 og godt 12 pct. Kinesiske aktier leverede negative afkast på over 7 pct., mens alle obligationsfonde endte i plus.


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også