For første gang i fire måneder: Ledigheden peger opad

Rigtigt mange er i arbejde i Danmark, men nu tyder det på, at ledigheden begynder at stige. Det viser Danmarks Statistiks ledighedsindikator.
Byggesektoren kan være et område, der hurtigt rammes af afmatning. | Foto: Martin Lehmann
Byggesektoren kan være et område, der hurtigt rammes af afmatning. | Foto: Martin Lehmann
af ritzau

Ledigheden er meget lav i Danmark, men meget tyder på, at den nu er på vej op. Ledigheden peger ifølge en ny indikator op for første gang i fire måneder.

Indikatoren fra Danmarks Statistik peger på, at ledigheden steg med 1800 personer fra oktober til november. Stigningen er beskeden, men det er alligevel en kedelig nyhed. Sådan lyder det fra privatøkonom Brian Friis Helmer fra Arbejdernes Landsbank:

”Vi forventer i tillæg, at ledigheden vil fortsætte med at pege op i takt med, at tempoet på arbejdsmarkedet vil bremse yderligere op,” lyder det i en skriftlig kommentar.

Økonomien er i massiv modvind, og mange indikatorer peger på en afmatning.

Dagens tal kan ifølge cheføkonom Las Olsen fra Danske Bank være et af de første håndgribelige tegn på afmatning:

”I både butikker, byggeri og industri melder virksomhederne om forventninger om mindre salg og færre ansatte, i takt med at inflationen udhuler købekraften, og renten stiger. Omvendt er der også stadig mange virksomheder, der har svært ved at finde de folk, de skal bruge, og mange jobopslag,” lyder det i en skriftlig kommentar.

Indikatoren er en foreløbig beregning af ledigheden. Den kommer cirka tre uger før de endelige tal offentliggøres.

Ledigheden faldt igen i september

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også