Hårdt år går mest ud over Danica-kunder

En afkastsammenligning mellem pensionssektorens kommercielle selskaber afslører, at Danica-kunder har lidt mest under de faldende finansmarkeder i 2022.
Poul Kobberup er investeringsdirektør i Danica. | Foto: Pr/danica
Poul Kobberup er investeringsdirektør i Danica. | Foto: Pr/danica

En kunde med en pensionsopsparing i Danica Pension og et markedsrenteprodukt med middel risiko og 15 år til pension må se et noget kedeligt afkast i øjnene for 2022, skriver Finans.

13,7 pct. af sin opsparing tabte en sådan Danica-kunde i 2022. Dermed bliver pensionsselskabet nummer sjok i en sammenligning med Nordea Pension, PFA, AP Pension, Velliv og altså Danica, der udgør kernen af de kommercielle pensionsselskaber i Danmark.

”Den primære årsag er, at vi har en meget likvid portefølje med mange børsnoterede aktiver. Så taber man penge i et år med rentestigninger på op mod 3 pct. og aktiekursfald på op mod 20 pct.,” siger Poul Kobberup, investeringsdirektør i Danica Pension til Finans.

Nordea Pension klarer sig bedst i sammenligningen med et afkast på -10,2 pct., PFA leverer -10,9 pct., AP Pension dykker med 12,1 pct. og Velliv-kunderne har tabt 13,4 pct. 


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også