Carlsbergs topchef forudser udfordrende år

Væksten fortsatte i 2022 for Carlsberg, men det er ikke givet, at udviklingen fortsætter i samme tempo. Store udfordringer venter forude, siger Cees ’t Hart. (Opdateret)
Foto: Liv Møller Kastrup
Foto: Liv Møller Kastrup

Krig i Ukraine, kritik af tøvende melding om sin russiske forretning og et stadig coronaplaget Kina har været overskrifterne for Carlsberg i 2022. 

Alligevel var væksten i bryggeriet dog solid, men fremtiden kan være mere usikker, lyder meldingerne fra Carlsberg i sit netop offentliggjorte regnskab. 

Carlsberg landede i 2022 et driftsresultat på 11,7 mia. kr. Det svarer til en vækst på 12,2 pct. fra året før. Dermed indfriede bryggeriet sine egne forventninger til året.

”Carlsberg Group leverede et stærkt set af resultater i 2022 på baggrund af vores imponerende medarbejdere på tværs af koncernen og fortsat god eksekvering af vores strategi. Den høje indtjening og meget stærke pengestrøm blev opnået på trods af mange udfordringer, herunder krigen i Ukraine, stigende energi- og råvarepriser og virkningen fra pandemien, især i Asien,” siger Cees ’t Hart, der er adm. direktør i Carlsberg i en pressemeddelelse. 

Af regnskabet fremgår det ligeledes, at nedskrivningen af den russiske forretning nærmest udjævner overskuddet i Carlsberg. Forretningen i Rusland er nedskrevet med 8 mia. kr. 

Forbereder sig på mindre ølforbrug

De udfordringer ser ud til at fortsætte for Carlsberg, der forventer en organisk vækst i driftresultatet på EBIT-niveau på mellem minus 5 til plus 5 pct.

Men oveni forventer Cees ’t Hart, at de seneste års udfordringer med usikre leverandørforhold vil fortsætte i 2023. Derfor vil bryggeriet have et øget fokus på pris i 2023, det på trods af, som bryggeriet skriver i meddelelsen, at øl historisk har været meget resistent overfor svingende forbrugermønstre. 

Alligevel vil bryggeriet dog sende en stor del af de omkostninger, der relaterer sig til stigende råvare- og energipriser videre til forbrugerne i 2023. Det forventer Carlsberg vil få konsekvenser for det samlede resultat for 2023. 

Ved forbrugerne ligger endnu en bekymring for Carlsberg: Er det i 2023, at forbrugerne for alvor vælger alternativer eller skifter vaner? Muligvis spår Carlsberg, der forberede sig på, at en kombination af høj inflation og og høje priser vil have en negativ indvirkning på, hvor meget øl forbrugerne på især det europæisk marked drikker. 

”2023 bliver endnu et udfordrende år, men den strategiske, organisatoriske og finansielle sundhed i Carlsberg er stærk,” udtaler Cees ’t Hart, der ligeledes meddeler, at den kultur bryggeriet fra Valby Bakke er drevet af, får Carlsberg sikker gennem krisen. 

Prisstigningerne kommer til at ske gennem prisregulering og produktregulering. Derudover vil Carlsberg have et øget fokus på sien omkostninger generelt. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også