Skuffende salg i Kina giver tilbagegang hos Bang & Olufsen

Den danske producent af tv- og lydprodukter Bang & Olufsen har haft en nedgang i salget på syv pct. i regnskabsåret 2022/23. Faldet har især ramt forretningen i Kina.
B&O fik underskud for fjerde regnskabsår i træk. | Foto: Liselotte Sabroe
B&O fik underskud for fjerde regnskabsår i træk. | Foto: Liselotte Sabroe
AF RITZAU

Et skuffende salg i Kina giver det danske Hi-Fi-selskab Bang & Olufsen problemer.

I det skæve regnskabsår 2022/23 har den børsnoterede tv- og lydproducent omsat for 2,75 milliarder kroner. Det er syv procent mindre end det forgående regnskabsår.

Det viser selskabets årsregnskab, som er offentliggjort torsdag.

”Det var et udfordrende år for Bang & Olufsen med covid-19 og makroøkonomiske modvinde, der påvirkede vores forretning,” udtaler adm. direktør Kristian Teär i en kommentar til regnskabet.

”Vi er ikke tilfredse med de økonomiske resultater og sigter efter at vende tilbage til profitabel vækst næste år.”

Resultatet af regnskabsåret ender som et underskud på 141 millioner kroner. Det er fjerde år i træk, at selskabet har minus på bundlinjen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også