Årsinflationen dykker til 0,9 pct. i september

Inflationen har ramt laveste niveau siden februar 2021. Faldet i september skyldes især priserne på energi og leje af sommerhuse.
Lavere inflation er med til at give forbrugerne mere økonomisk råderum. | Foto: Jens Dresling
Lavere inflation er med til at give forbrugerne mere økonomisk råderum. | Foto: Jens Dresling

Inflationen, der har været faldende siden oktober 2022, fortsætter sit fald fra det massive niveau på over 10 pct. 

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at det samlede forbrugerindeks i september 2023 steg med 0,9 pct. i forhold til samme måned året før. I august var der en tilsvarende stigning på 2,4 pct.

Det er samtidig den laveste årsstigning i forbrugerprisindekset siden februar 2021, hvor årsstigningen var på 0,6 pct. 

Ifølge Danmarks Statistik skyldes faldet i september især prisændringer på elektricitet, gas og leje af sommerhuse. Til gengæld trak tjenester udviklingen op, og her trak særligt prisstigninger på restaurant- og cafébesøg op.

Kerneinflationen, der angiver forbrugerprisindekset eksklusiv energi og ikke-forarbejdede fødevarer, havde en årsstigning på 3,7 pct. i september, hvilket er et fald fra 4,2 pct. måneden før.

Det er bl.a. prisændringer på leje af sommerhus og nye biler, der trækker kerneinflationen ned i forhold til august.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også