Analytikere spår endnu større nedskrivninger på Ørsteds havvind i USA

Analytiker kalder morgendagens regnskab for det danske energiselskab en gyser og tror, at det er sandsynligt, at der må nedskrives yderligere.
I Danske Bank venter analytiker Casper Blom også større nedskrivninger på helt op mod 22 mia. kr. i tredje kvartal samt yderligere 3 mia. kr. i fjerde kvartal, fordi renten er steget. | Foto: Ørsted
I Danske Bank venter analytiker Casper Blom også større nedskrivninger på helt op mod 22 mia. kr. i tredje kvartal samt yderligere 3 mia. kr. i fjerde kvartal, fordi renten er steget. | Foto: Ørsted
AF MARKETWIRE

Ørsted varslede tilbage i august, at energiselskabet står over for nedskrivninger på sine havvindaktiviteter og -projekter i USA på op mod 16 mia. kr., men det beløb kan sagtens blive højere.

Det vurderer flere analytikere ifølge dagbladet Børsen.

”Det kommende regnskab for tredje kvartal kan gå hen og blive en gyser. Jeg tror også, at det er sandsynligt, at de kommer til at nedskrive for mere end de 16 mia. kr.,” siger chefaktieanalytiker Klaus Kehl fra Nykredit Markets til Børsen.

I Danske Bank venter analytiker Casper Blom også større nedskrivninger på helt op mod 22 mia. kr. i tredje kvartal samt yderligere 3 mia. kr. i fjerde kvartal, fordi renten er steget.

Finanshuset Bernstein har desuden et bud på nedskrivninger på samlet set 25 mia. kr. i tredje kvartal.

Energikoncernen Ørsted annoncerede tilbage i august nedskrivninger af værdien af sin portefølje i USA på potentielt 16 mia. kr.

De første 5 mia. kr. ligger allerede fast og skyldes forsinkelser i forsyningskæderne i relation til tre havvind-projekter, Ocean Wind 1, Sunrise Wind og Revolution Wind.

Desuden lagde Ørsted op til yderligere en nedskrivning på 6 mia. kr., fordi det endnu ikke er lykkes at få de føderale myndigheder i USA til at godkende, at skatterabatten på investeringerne i Ocean Wind 1 og Sunrise Wind sættes op til 40 fra 30 pct. på baggrund af opbygning af lokal produktion.

Ydermere er Ørsted presset af de fortsat høje renter, hvilket påvirker rentabiliteten i projekter inden for landvind og sol i USA, og kommer renterne ikke ned, hed det i august, vil det betyde, at værdien af disse projekter nedskrives med 5 mia. kr. i forbindelse med regnskabet for tredje kvartal.


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også