Novo Nordisk overhaler Tesla og Visa i kursværdi

En kraftig kursstigning oven på stærke data om en ny vægttabspille har sendt medicinalselskabet op som verdens 12. mest værdifulde selskab. I forvejen topper Novo Nordisk den europæiske liste.
Foto: Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen
af marketwire og watch medier

Novo Nordisk har torsdag taget et stort spring op ad listen over verdens mest værdifulde selskaber. Målt i markedsværdi er det danske selskab nr. 12.

Stigningen følger offentliggørelsen af data fra et fase 1-studie med Amycretin mod svær overvægt. Det sker i forbindelse med Novo Nordisk Nordisks kapitalmarkedsdag. 

Med en stigning på 7,1 pct. til 909,50 kr. først på eftermiddagen overhaler Novo Nordisk både elbilproducenten Tesla og kreditkortgiganten Visa på listen over de mest værdifulde selskaber..

Efter dagens stigning er Novo Nordisk Nordisks markedsværdi steget til mere end 4058 mia. kr. – fraregnet selskabets egen beholdning af aktier på 1,1 pct. af aktiekapitalen. 

Det er mere end både Tesla og Visa. Næste stop på vejen er den amerikanske chipproducent Broadcom.

Novo Nordisk kunne i et fase 1-studie vise et vægttab på 13,1 pct. efter 12 ugers behandling med Amycretin i pilleform. Midlet bygger på virkningsmekanismerne GLP-1 og hormonet Amylin. 

Allerede i efteråret nåede Novo Nordisk til tops på listen over Europas mest værdifulde selskaber, da det danske selskab overhalede den franske producent af luksusvarer LVMH. Novos kursstigninger er kommet i takt med den voldsomme succes for selskabets diabetesmiddel Ozempic og vægttabsmiddel Wegovy. Begge disse lægemidler skal dog tages som injektioner.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også