Regeringen forbereder investering i Bavarians danske coronavaccine

Regeringen er indstillet på at investere i den coronavaccine, der er under udvikling hos det danske medioinalselskab Bavarian Nordic, for på langt sigt at stå bedre med vacciner.
Sundhedsminister Magnus Heunicke. | Foto: Emil Helms
Sundhedsminister Magnus Heunicke. | Foto: Emil Helms
af ritzau finans

Regeringen er i færd med at forberede kommende forhandlinger om en dansk statslig investering i udviklingen af en covid-19-vaccine fra Bavarian Nordic.

Det fortalte sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et samråd i Folketingets sundhedsudvalg tirsdag, skriver Finans.

"Hvis vi kan få lavet det rigtige juridiske setup, vil vi være klar til at investere. Det er ikke noget, der vil hjælpe os her og nu, men det kan det på længere sigt," sagde Magnus Heunicke ifølge Finans.

Ministeren skulle forklare sig i samrådet i forhold til artikler i dagbladet Information om, at regeringen i 2020 afviste at støtte udviklingen af Bavarians vaccine.

Vaccinen er oprindeligt udviklet af forskere fra Københavns Universitet, men biotekselskabet har erhvervet sig retten til at producere og sælge den, hvis den skulle blive godkendt. Vaccinen er lige nu i fase 1-udvikling, og det vil potentielt kunne koste et milliardbeløb at bringe den frem gennem alle tre udviklingsfaser.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også