Foss på vej med ny fabrik i Frederikssund

Den familieejede milliardkoncern Foss har så meget gang i væksten, at den vil opføre en ny fabrik med 250 ansatte i Frederikssund. Foreløbig har den danske producent af analyseudstyr til fødevarer købt en grund på godt 15 hektar i kommunen.
Adm. direktør Kim Vejlby Hansen, Foss | Foto: PR-foto Foss
Adm. direktør Kim Vejlby Hansen, Foss | Foto: PR-foto Foss

Foss, der producerer test- og analyseinstrumenter til landbrugs- og fødevaresektoren, har fundet og købt grunden, der skal være fundamentet for koncernens nye fabrik.

Godt 15 hektar erhvervsareal er blevet købt af Frederikssund Kommune for 61,9 mio. kr., skriver kommunen på sin hjemmeside. Her fremgår det også, at handlen er betinget af, at kommunen udarbejder en lokalplan for området.

Ifølge Foss’ adm. direktør, Kim Vejlby Hansen, er området et oplagt sted at opføre den nye fabrik, der vil strække sig ud over 20.000 kvadratmeter og beskæftige 250 ansatte.

”Vi står i den lykkelige situation, at forretningen vokser - endda ret betydeligt. Det har medført de naturlige og glædelige konsekvenser, at vores nuværende produktionsfaciliteter ikke længere kan følge med udviklingen og efterspørgslen,” siger Kim Vejlby Hansen og tilføjer:

”På den baggrund har vi i noget tid forberedt og arbejdet med mulighederne for at opføre nye, moderne og bæredygtige produktionsfaciliteter til at erstatte vores nuværende i Hillerød.”

Foss blev etableret for 65 år siden af Niels Foss. Den er stadig ejet af stifterens familie og beskæftiger i dag omkring 1600 medarbejdere.

I 2021 omsatte Foss for 2,3 mia. kr., hvoraf størstedelen af salget sker i udlandet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også