Arla har mere end fordoblet sin it-afdeling på to år

På to år er mejerikoncernen Arlas it-afdeling vokset fra 200 til knap 500 medarbejdere. Afdelingen mangler stadig bemanding, lyder det fra it-direktøren.
Arla booster sin it-afdeling. | Foto: Arla PR-foto
Arla booster sin it-afdeling. | Foto: Arla PR-foto

Mere insourcing og større digitale ambitioner er skyld i, at Arlas it-afdeling har haft vokseværk de senere år.

I 2020 beskæftigede mejerikoncernens it-afdeling 200 medarbejdere, og i dag lyder antallet på knap 500, skriver mediet Version2.

Ifølge Arlas it-direktør, Torben Fabrin, mangler man der yderligere 40 ansatte, før man er i mål med selskabets ambitioner.

”Man skal være oppe på dupperne for at finde it-folk. Vi vil gerne have en kombination af at have nogle it-folk, der kender Arla og kender vores forretning, men samtidig bruge konsulenthuse, hvor det er nemt at skrue op og ned for kapaciteten,” siger Torben Fabrin.

Størstedelen af it-medarbejderne sidder på Arlas kontorer i den polske by Gdansk, mens der også er kontorer i Tyskland, Sverige og Storbritannien foruden på det danske kontor i Aarhus.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også