Vestas vil outsource mere

Outsourcing af en større del af vindmølleproduktionen og tættere partnerskaber er vejen frem i et marked, som er klar til at ”tage af som en raket”, lyder det fra Vestas’ driftsdirektør. Han ser et forbillede i bilindustriens brug af underleverandører.
Foto: Vestas / PR
Foto: Vestas / PR

“Det ser ud til, at industrien skal tage af som en raket. Noget af det, vi arbejder med lige nu, er, hvordan vi forbereder os til den vækst. Det er ikke ved at blive ved med at gøre det, vi gjorde i fortiden.”

Sådan siger driftsdirektør hos Vestas Tommy Rahbek Nielsen, til avisen Børsen.

Vestas har i mange år skudt milliardbeløb i at bygge egne vinge- og konverterfabrikker, men hvis industrien skal følge med det kommende vækstboom, er tilgangen nødt til at være en anden, fortæller Vestas’ driftsdirektør.

Han kigger mod bilindustrien, hvor store underleverandører servicerer flere producenter samtidig. På den måde kan vindmølleproducenterne bruge færre penge på fabrikker, fordi hele leverandørkæden så deles om nye investeringer.

“Det handler om, at vi holder fokus på kerneforretningen. Hvad er kernen for os? Hvad er kernen for vores leverandører? Blandt vindmølleproducenterne skal vi åbne op på nogle områder og i højere grad få skabt nogle partnerskaber, så vi bruger vores leverandører bedst muligt, og så de også kommer tidligere med i udviklingsfasen,” siger Tommy Rahbek Nielsen til Børsen.

Vestas får ordre på 104 MW hos brasiliansk selskab

Vestas udvider samarbejdet med LM Wind Power

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også