Netværksspecialisten Conscia lander aftaler i Sverige og Norge

Conscia har fået plads på offentlige rammeaftaler i Sverige og Norge. Netværksspecialisten bliver blandt andet hovedaktør på et projekt til en regional sundhedsmyndighed i Norge.
Topchef i Conscia, Erik Bertman. | Foto: Jakob Dall
Topchef i Conscia, Erik Bertman. | Foto: Jakob Dall

I løbet af de kommende år skal den regionale sundhedsmyndighed Helse Sør-Øst i Norge modernisere hele sit it-netværk, og her kommer netværksspecialisten Conscia til at spille en central rolle.

Selskabet er nemlig valgt som hovedaktør på projektet, der vurderes til at have en samlet værdi af 131 mio. euro svarende til 975 mio. kr. i løbet af kontraktperioden, oplyser Conscia i en pressemeddelelse

Aftalen i Norge kommer oven i, at selskabets har fået plads på en rammeaftale med den offentlige sektor i Sverige. Her er Conscia blandt seks udvalgte leverandører til offentlige udbud af it-løsninger og services inden for netværk og sikkerhed til den svenske offentlige sektor.

For begge aftalers vedkommende løber de over de kommende fire til seks år.

”Conscia servicerer allerede offentlige kunder med komplekse krav i Skandinavien, og de to store aftaler bidrager til vores position på flere europæiske markeder som den bedste partner for kompleks og forretningskritisk it-infrastruktur i den private og offentlige sektor,” udtaler Group CEO i Conscia, Erik Bertman, i meddelelsen.

Kapitalfond: Sælgerne af tech-selskaber skal ned i pris

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også