Kryptobørsen FTX står foran konkurs – mangler 8 milliarder dollar

Topchefen, der engang var 26 mia. dollar værd, erkender sin skyld i det forløb, der kan ende med et stort kollaps og en konkurs i kryptobørsen FTX.
Foto: Soeren Stache/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Soeren Stache/AP/Ritzau Scanpix
af marketwire

Kryptobørsen FTX står over for at gå bankerot, da selskabet mangler op til 8 mia. dollar.

Det kom frem onsdag, da stifter og topchef Sam Bankman-Fried, umiddelbart efter at konkurrenten Binance kastede sit opkøbsbud på i søen, sagde i et opkald med investorer, at FTX manglede 4 mia. dollar for at holde hovedet oven vande, og at selskabet forsøgte at rejse midler i form af egenkapital, lån eller en blanding for at redde forretningen.

Det siger en person tæt på sagen ifølge Bloomberg News.

”Jeg har fucked up,” sagde Sam Bankman-Fried i opkaldet.

Derudover sagde han, at han vil være utroligt taknemmelig, hvis investorerne vil hjælpe, og forsikrede dem, at det ikke var sandt, at Changpeng Zhao fra Binance bakkede ud af aftalen. Omkring en time senere sagde Binance, at selskabet ikke ville gennemføre opkøbet.

Topchefen i FTX var engang god for 26 mia. dollar, men nu synes værdierne væk, og amerikanske myndigheder er i gang med at undersøge forholdene.

Samtidigt fryder konkurrenterne sig.

Robinhood Markets har set sin største handel i krypto nogensinde inden for de seneste to dage, sagde selskabets administrerende direktør, Vlad Tenev, torsdag. Binance og Coinbase har også vist stor fremgang i kølvandet på FTX’ fald.

Det er ikke kun storinvestorerne i FTX, der risikerer deres penge. Alle, som ikke har trukket deres penge ud, før der blev lukket for udtræk tidligere på ugen, er i risiko for ikke at få deres penge igen, skriver Bloomberg.

Kryptobørs dropper opkøb - bitcoin falder til laveste niveau i to år

Kryptorådgiver advarer danskere mod kollaps

Kryptobørs dropper opkøb - bitcoin falder til laveste niveau i to år

Kæmpe kryptobørs-opkøb kan komme under myndighedernes lup

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også