Watch Medier

Kollapset tech-bank er genåbnet under myndighedernes kontrol

Silicon Valley Bank, der blev tvangslukket fredag, er genåbnet under navnet Silicon Valley Bridge Bank og er under myndighedernes kontrol.

Silicon Valley Banks kunder har atter adgang til deres indestående midler. | Foto: Kori Suzuki/Reuters/Ritzau Scanpix

Kunder i Silicon Valley Bank har igen adgang til deres penge, efter at banken er genåbnet under myndighedernes kontrol og navnet Silicon Valley Bridge Bank mandag.

Det oplyser bankens nyslåede administrerende direktør, Tim Mayopoulos.

Banken er under kontrol af Det Føderale Indskudsforsikringsselskab (FDIC), som forsikrer en andel af bankkunders indlån.

Mayopoulos oplyser, at samtlige kunder har fuld adgang til deres indlån i banken. Alle eksisterende og nuværende lån er desuden beskyttet af FDIC, siger han.

Banken har endnu ikke genoptaget internationale overførsler. Det ventes dog at ske i de kommende dage, siger Mayopoulos.

Den store og kriseramte Silicon Valley Bank blev fredag beordret lukket af finansmyndighederne i den amerikanske delstat Californien.

Det kaldes for det mest markante bankkrak siden finanskrisen i 2008.

Silicon Valley Bank er kommet i problemer, efter at bankens moderselskab meddelte, at det er i bekneb for kapital.

Banken havde store investeringer i lange statsobligationer, og i takt med at USA’s Centralbank begyndte at justere renten op for at tackle den stigende inflation, er værdien af Silicon Valley Banks statsobligationer faldet.

Onsdag besluttede banken sig for at minimere sine tab og sælge ud af statsobligationer for 21 milliarder dollar. Det medførte et tab på 1,8 milliarder dollar, men måske endnu værre udbredt panik om bankens finansielle helbred.

Det fik kunder til hastigt at hive deres indlån ud af Silicon Valley Bank, hvilket fredag altså endte med, at banken blev lukket

Søndag aften lød det også, at banken Signature måtte lukke.

Det amerikanske finansministerium og andre bankregulatorer sagde i en udtalelse søndag, at bankens kunder ikke kommer til at miste noget på lukningen, og at det heller ikke vil koste skatteyderne noget.

Mere fra Watch Medier

Medie: Joe & The Juice er sat til salg

En mislykket kapitaltilførsel fra en saudisk investor har sat gang i en salgsproces for hele eller dele af juicekæden Joe & The Juice, skriver Børsen. Kæden har en bankgæld til SEB på ca. 1 mia. kr.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs