Watch Medier

Medie: Aktivistfond køber op i GN Store Nord – aktien stiger stort

Aktiekursen på GN Store Nord steg over ni pct. fredag morgen på forlydender om, at aktivistfonden Elliot har købt aktier op i selskabet. (Opdateret)

Foto: Gn/pr

Opdatering: Elliot Investment Management har efterfølgende afvist at have købt op i GN Store Nord.

Aktivistfond afviser at have aktieposition i GN Store Nord

Ifølge flere medier - herunder Insidebusiness - har den aktivistiske fond Elliot Investment Management købt op i GN-aktien, der stiger stort fredag formiddag.

Ifølge Insidebusiness’ kilder pønser Elliot på at sætte GN-bestyrelsen under pres og sætte gang i en undersøgelse af, hvorvidt det er muligt at opsplitte GN. Det kan for eksempel være gennem et frasalg af divisionen GN Hearing.

Dagens kursstigning er ifølge mediet en kulmination på de seneste dages storaktionærmeddelelser fra Bank of America. Først på ugen meddelte Bank of America, at banken nu sad på over 5 pct. af aktierne, men gennem en indirekte aktiepost. Ifølge Insidebusiness var det i virkeligheden Elliot, der står bag. Da rygterne begyndte at svirre om den virkelige ejer af aktieposten, valgte aktivistinvestoren torsdag at reducere sin ejerandel til under 5 pct. for derved ikke at fremgå som storinvestor.

Aktien stiger 9,7 pct. til 155,65 kr.

Mere fra Watch Medier

Læs også

Relaterede

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs