Flyveledere og Naviair nåede ikke hinanden torsdag

Der er endnu ikke fundet en løsning på konflikt i Københavns Lufthavn. Flyveledere vil involvere politikerne.
Københavns Lufthavn er plaget af forsinkelser og aflysninger. | Foto: Pr / Københavns Lufthavn
Københavns Lufthavn er plaget af forsinkelser og aflysninger. | Foto: Pr / Københavns Lufthavn
AF RITZAU

Flyvelederne og Naviar er efter et forhandlingsmøde torsdag fortsat ikke nået frem til en løsning på konflikten.

Det oplyser flyveledernes faglige forening, Datca, i en pressemeddelelse.

”Vi må konstatere, at Naviair fortsat ikke vil forhandle om den økonomiske ramme, som er en forudsætning, hvis vi skal sikre langsigtede løsninger for dansk luftfart,” lyder det fra formanden i Datca, Esben Jean-Pierre-Blum, i meddelelsen.

Flyvelederne ønsker samtidig, at politikerne hjælper med at finde en løsning. De opfordrer til ”politisk bevågenhed på sagen”.

”Det er enormt vigtigt, at politikerne følger den her sag nøje. Vi så i 2020, at politikerne heldigvis nåede at gribe ind overfor Naviairs spareplaner om afskedigelse af op imod 90 flyveledere. Det tal endte med det halve, fordi politikerne skred ind,” siger Esben Jean-Pierre-Blum i meddelelsen.

Det er mangel på flyveledere, der har ført til en konflikt mellem Naviair, der styrer trafikken i det danske luftrum, og flyvelederne.

Naviair ønsker blandt andet, at medarbejderne tager ekstravagter.

Samtidig mener flyverlederne, at ekstravagterne har fået for stort et omfang. De har udtalt, at de har taget over 1500 ekstravagter det seneste år.


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også