ODENSE – Oven på det blodrøde cirkustelt vajer fire Dannebrog stille i vinden. Stille går udrulningen af robotter i Danmark også. Danmark har mistet sin plads i top ti over lande med flest robotter per medarbejder på verdensplan. 

Det dystre bagtæppe danner rammerne om årets Robotbrag i den fynske hovedstad, hvor robotproducenter og potentielle købere kan få en forsmag på, hvilke muligheder mere automation giver.

Cirkusteltet er sat op af Teknologisk Institut og Dansk Robot Netværk. Dyrene i cirkus er skiftet ud med alverdens fangarme, udendørs robotter og et hav af mænd, der vil have robotterne ud i produktionsdanmark.

Baristaen, der laver kaffe og serverer brunsviger, er et menneske. Han burde måske være en robot, men så ville han koste fem mio. euro, så selv om hans arbejde sagtens kunne udføres af en robot, er det ikke lige om hjørnet.

Og prisen på robotterne var den røde tråd gennem paneldebatten, som var dagens første og meste besøgte med overskriften, hvordan danske virksomheder kommer tilbage i robotførerfeltet.

”Priserne på anlæggene (robotterne, red.) skal ned,” siger Flemming Møller Hansen, såkaldt Global Head of Manufacturing Concepts hos produktionsvirksomheden Kamstrup.

Uudnyttet potentiale

Teknologisk Institut har i slipstrømmen af konferencen udgivet en analyse om, hvordan det står til med automatiseringen i danske virksomheder. Den påpeger, at der er mange uudnyttede muligheder ved at installere robotter på fabriksgulvet.

”Tallene viser, at der stadig er et stort og uudnyttet potentiale for automatisering i Danmark. Især de virksomheder, som er begyndt at automatisere, har set fordelene. Flere af de virksomheder, som ikke er begyndt at automatisere, mangler viden om deres faktiske muligheder. Det tyder på, at der er virksomheder, der overser et stort potentiale for fordelene ved automatisering,” lyder det fra Jacob Kortbek, der er chef for robotter hos Teknologisk Institut.

Med en så lavthængende frugt, hvordan kan det så være, at flere danske produktionsvirksomheder ikke har taget robotterne til sig, spørger moderatoren deltagerne i ekspertpanelet.

”Alle, der er til Robotbraget elsker i forvejen robotter. Så det er smv’er i Danmark, der skal overtales,” siger Torben Levinsen, produktionschef i Linak, der har hjemme på Nordals.

Både chefen fra Linak og Kamstrup henviser til, at omkostningerne er for høje. Danske robotselskaber har ikke opbygget et stort nok produktionsapparat til at kunne sænke priserne.

Anderledes står det til i fire asiatiske lande, som har overhalet Danmark indenom i brugen af robotter. 

Særligt Kina har fart med en søsat fem-årsplan fra kommunistpartiet. Det er stadig ikke landet med flest robotter per medarbejder, men sidste år tog kineserne flere robotter i brug end Japan, Sydkorea, USA og Tyskland til sammen ifølge undersøgelse fra Standford Universitet. 

Det er vanskeligt for danske selskaber at komme ind på det kinesiske marked, men udfordringen er mere, at Kinas kapacitet sænker priserne – og gør det sværere for den odenseanske robotklynge at eksportere.

Manglende medarbejdere

Og så er der den vanlige traver om manglen på medarbejdere. For når en virksomhed har taget en beslutning om, at robotterne skal ind, så mangler medarbejderne med de rette kompetencer til at drive systemet.

”Folk, der er uddannet i elektronik, mekanik eller lignende, vil selv udvikle robotter. De gider ikke være i produktionen. Om 5-10 år bliver det et problem, fordi der ingen er, der gider at arbejde med drift,” siger Torben Levinsen.

Anne-Lise Høg Lejre, direktør for fødevarer og produktion hos Teknologisk Institut supplerer:

”Vi er ikke kommet igennem med at fortælle, at der er superfede job i produktionsvirksomhederne. Lønnen er i hvert fald ikke i den lave ende.”

I cirkusteltet kommer over 3000 deltagere forbi i løbet af dagen, hvor de ved selvsyn kan se Torben Levinsens konstatering, at de unge – oftest mænd – der fremviser nye fangarme, lagerrobotter og automatiske svejsere, hellere vil udvikle end drifte.