PWC-partnere trækker stikket på trecifret millionlån til udskældt ejendomsfirma

Partnere i PWC har ydet lån til ejendomsfirmaet DBO Real Estate, som dømte finanskrise-skikkelser står bag. Nu fortryder de seks PWC-folk deres investering.
Der findes ikke mange offentlige billeder af Martin Klüts, der her ses på et mere end ti år gammelt foto. Efterfølgende blev han idømt tre et halvt års fængsel for dokumentfalsk samt grov skatte- og skyldnersvig. | Foto: Kristian Linnemann
Der findes ikke mange offentlige billeder af Martin Klüts, der her ses på et mere end ti år gammelt foto. Efterfølgende blev han idømt tre et halvt års fængsel for dokumentfalsk samt grov skatte- og skyldnersvig. | Foto: Kristian Linnemann
AF FREDERIK STRØM KRISTENSEN

Seks partnere hos revisionshuset PWC har udlånt i omegnen af 100 mio. kr. til den udskældte ejendomskoncern DBO Real Estate Denmark, men nu trækker de sig som långivere af ”etiske årsager”, skriver Børsen

Ejendomskoncernen DBO Real Estate Denmark blev i forrige uge afsløret i misligholdelse af forpligtelser over for lejere. Det plus hyppige direktørskift og økonomisk kriminel baggrund hos de ledende skikkelser har været udslagsgivende for beslutningen om at opsige lånet. 

Fra PWC lyder det, at de seks partnere ikke har kendt til persongalleriet bag DBO-koncernen, samt at de fortryder investeringen, der skete på baggrund af en henvendelse fra en partner hos advokatfirma DLA Piper, som nu er fratrådt som følge af sagen.

“Ophævelserne er sket, da långiverne, på baggrund af de oplysninger, der nu er blevet dem bekendt som følge af den seneste mediedækning, har fundet, at låntagerne har tilbageholdt væsentlige oplysninger for långiverne, hvilket konstituerer hævebegrundende misligholdelse i henhold til låneaftalerne,” skriver Pernille Stokholm Bøg, kommunikationschef hos PWC, til Børsen.

Martin Larsen, der tidligere hed Martin Klüts, og René Ulrik, der tidligere hed René Müller, blev begge dømt for økonomisk kriminalitet og gik under finanskrisen konkurs, efter at de blev afsløret i indbyrdes handler med ejendomme til langt over markedspris. Den nye ejer og direktør hos DBO Real Estate Denmark, Allan Kronborg, oplyser til mediet, at han vil rette op på ejendomskoncernen ved at afhænde de ejendomme, der ligger i virksomhederne.

Om DBO Real Estate Denmark er i stand til at tilbagebetale de ydede lån, står ikke klart.

Advokatpartner forlader DLA Piper på grund af bånd til udskældt ejendomskoncern

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også