SAS går glip af indtjeningsfesten i Europas luftfart

Modsat europæiske konkurrenter har SAS stadig røde tal på bundlinjen. Juni måned kan dog resultere i et overskud, spår analytiker.
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Rejselystens genkomst og høje billetpriser er lig med store overskud hos de europæiske flyselskaber, men det gælder ikke for SAS, der havde et underskud på 1,4 mia. kr. alene fra februar til udgangen af maj. SAS er ikke med i indtjeningsfesten, fordi forretningen ikke er omstillet endnu.

Det skriver Berlingske Business.

Historien er en anden hos irske Ryanair, Europas største lavprisflyselskab. Mandag kunne luftfartsselskabet præsentere regnskab for første kvartal, der sluttede ved udgangen af juni. Overskuddet blev 5 mia. kr., hvilket er en stigning på 290 pct. fra sidste år.

”SAS er slet ikke med i indtjeningsfesten, fordi forretningen ikke er omstillet endnu,” siger Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef hos Sydbank, til Berlingske Business, og henviser til den omfattende konkursbeskyttelsesproces, som SAS befinder sig i ved de amerikanske domstole.

Jacob Pedersen forventer, at SAS snart kan præsentere sorte tal for juni måned, hvilket primært skyldes de voldsomt opskruede billetpriser, der dog ikke nødvendigvis fortsætter særlig længe.

Ryanair advarer nemlig i den seneste regnskabsmeddelelse om, at presset på husholdningernes købekraft kan pege i retning af lavere billetpriser senere på året.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også